Stavo leggendo su Slashshot che una recente sfida per recuperare dati da un hard-disk non è stata accettata da nessuna ditta...

A quanto pare la causa della non-partecipazione è legata al fatto che per cancellare i dati da recuperare sia stato usato dd per cancellare i dati, semplicemente sovrascrivendoli con degli zeri.

Quindi niente metodi di cancellazioni più o meno complesi tipo il Metodo Gutmann...

Citando:

A challenge to confirm whether or not a professional, established data recovery firm can recover data from a hard drive that has been overwritten with zeros once. We used the 32 year-old Unix dd command using /dev/zero as input to overwrite the drive. Three data recover companies were contacted. All three are listed on this page. Two companies declined to review the drive immediately upon hearing the phrase 'dd', the third declined to review the drive after we spoke to second level phone support and they asked if the dd command had actually completed (good question). Here is their response... paraphrased from a phone conversation:

"According to our Unix team, there is less than a zero percent chance of data recovery after that dd command. The drive itself has been overwritten in a very fundamental manner. However, if for legal reasons you need to demonstrate that an effort is being made to recover some or all of the data, go ahead and send it in and we'll certainly make an effort, but again, from what you've told us, our engineers are certain that we cannot recover data from the drive. We'll email you a quote."

La challenge è ancora aperta, almeno fino al 15 Gennaio 2009: sono curioso di sapere se qualcuno la accetterà...

Benchè questa sfida/situazione non valga come una prova dell'assoluta affidablità del solo dd, se non altro, ora sapete quale programma usare per pulire un disco prima di rivenderlo (o, più precisamente, con quale programma iniziare la pulizia)... ^^

Ciau.

For this build, we'll go with level 5. Why level 5? Because that's what level we were in the Moathouse adventure I played at PAX.

Premise

Wisdom is ostensibly a useful stat for Wizards. For example, look at the control wizard's at-wills: both Thunderwave and Cloud of Daggers use Wisdom. The control wizard's Orb of Imposition feature also uses Wisdom.

Unfortunately, that's about it! More so than most classes, hardly any wizard attack powers rely on secondary or tertiary stats. That said, since anyone can get an 18 in a stat, this does mean you only need one other related stat to make a viable wizard build.

So let's do it.

Stats & Class

Our stat block starts off like this: Int 17, Wis 15, Str 13, Con 10. We'll boost Int and Wis by 1 each at level 4 so after racial bonuses we have Int 18, Wis 18, Str 13, and Con 12.

Get Orb of Imposition, Cloud of Daggers, and Thunderwave. For the level 1 encounter power, Ray of Enfeeblement, Chill Strike, and Icy Terrain are all eminently reasonable choices. Once you see this guy's defenses, Burning Hands might not seem like such a bad idea, either.

Sleep and Acid Arrow for our dailies (they both have saves, you see). Consider Flaming Sphere purely for fun.

Get Shield and Expeditious Retreat at level 2. At level 3, pick Icy Rays. Consider Fire Shroud also; it's an encounter power with a save ends effect, which you can of course penalize if you wish.

At level 5, get Web and Bigby's Icy Grasp.

Feats

Let's sink a couple of our feats into Leather and Light Shield proficiency. Burning Blizzard isn't a bad choice for our last feat, but I'm compelled to embrace the offbeat nature of this build. Hide Proficiency will let this guy wear Barkskin Armor on top of the +1 AC, so Hide Proficiency it is.

Equipment

For magic items, we get a level 4, level 5, and level 6 item. Amulet of Protection +2 is an amazingly good level 6 item. We'll take a loss on our level 4 item and take the Orb of Inevitable Continuance (level 3). Finally, our level 5 slot goes to Barkskin Armor +1.

We probably have a bunch of gold left over. Consider spending money on a wand for a daily use of a level 1 encounter power or for some potions of healing.

Results

This guy has +7 to attack, pushing enemies 4 squares or doing a 4 damage Reaping Strike at range. If he uses orb of imposition to penalize saves, that's -4, which is kind of scary.

We have AC 21, which becomes 23 when we activate barkskin armor. This is on par with a sword and board fighter of our level. Our other defenses are Reflex 19, Fortitude 15, and Will 20.

In terms of a rough character sketch, this is another against-the-grain kind of character. His armor proficiency suggests that despite his unorthodox choice of profession, he wouldn't forgo basic protection. Still, as a scholar among dwarves, he is slightly out of place. I could see him multiclassing into cleric eventually, or perhaps earlier, acting almost as a community or spiritual leader with an arcane bent.

Or an elf!

In case you didn't notice, you could just as easily accomplish this build with an elf. The fact that this guy's a dwarf means he doesn't get much benefit from not wearing any armor, whereas an elf could reap the benefits of Speed 7 and the ability to re-roll an attack once per encounter. All told, that's probably a better choice if you're trying to be, er, less suboptimal.

“This has got to be some kind of elvish joke.” said Nicolai surveying the uncounted wealth beyond the glowing archway. His eye scanned the glowing arch suspiciously. “Elyas, or whoever commands that treasure would not leave it unguarded. Miklos what do you think?”

“No one, in my opinion, leaves their wealth on the floor for any to take. This must be some trap. My guess this is some phantasm sent to beguile the witless. What fate met those who entered?”

“Well there is one way to find out.” bustled the cleric as he reached inside his pocket for a copper coin. “Lets see what happens to this.” He tossed the coin through the archway.

The copper kopec bounced on the marble floor and came to a rest amongst the other coinage.

“Hmmm… maybe the clue lies in those runes.” muttered Miklos as he tried to decipher them. They were written in old Elyan script, and it was proving difficult to translate.

The dwarf’s eyes nearly bulged out of his head seeing such a horde and almost involuntarily he started towards it before catching the words from his companions. He slowed then stopped just outside the entranceway to the treasury. BAH! He was here for a witch-hunt not treasure, he sternly reminded himself with a scowl. He turned to scan the area where the party stood alertly once more. ”Okay, so where’d the witch go?”

Seeing that no one had an answer to his question Feldard forced himself to ignore the call of the treasure and instead moved to the wall with the writings on it. Maybe there was yet another secret passage, hiding the witches. He checked for such.

Nicolai grinned. He didn’t do it often but being caught out buy the dwarf was embarrasing. So easily he attention had been dragged away from potential danger. People don’t get to make too many mistakes like that. “If she had the password to enter the archways we cannot follow her without risking whatever Elyas had in store for those who passed. My guess is the doors because doubtless she would be gloating at us from the room yonder safely beyond our reach. Any success Miklos?”"

“Patience!” snapped the mage.

“Allow me,” said Saeth, walking in front of the mage and finally snapping out of her silence (she had been composing a brilliant aria in her head about the rise and fall of the clan of Elyas). With her interest in epic poetry, she was familiar with a wide variety of elven dialects and handwriting. She also wanted to read it before Hasan beat her to it.

“Ahem,” she cleared her throat. “It says. ‘Once the portal is crossed, Make no mistake, A part of my treasury you will make.”

(4.6 / 5.0)

Por lo general, cuando hablamos de metal ó rock progresivo en latinoamérica encontramos cierta dificultad por mencionar alguna banda y más aún, por mencionar una banda que aporte algo propio sin copiar tan visceralmente a los máximos exponentes del género por el que se identifican. Algunos llegan a la conclusión que no vale la pena el esfuerzo, latinoamérica es una tierra en donde solamente germina la ranchera, salsa, cumbia u otros ritmos afro-caribeños.

En Santiago de Chile en 1996, nace Matráz: una banda, que con mucho esfuerzo y varios cambios de alineación de por medio, logró ganar el reconocimiento de sus paisanos; y en el 2004 bajo el sello de Mylodon Records, (Un sello discográfico dedicado en promover el rock progresivo latinoamericano en especial el chileno) del mundo.

A diferencia de su primer cd "Tiempo", (La musicalización de cuatro poemas con relación conceptual de la Nobel en Literatura chilena, Gabriela Mistral) "Gritaré" es un poemario musical de tema libre, realizado lírica y compositivamente por los cinco miembros de la banda. Desde que comienza a reproducirse la primera canción, (la que le da el título al cd) es notable un seguimiento en la estructura compositiva con la novedad en la interpretación de Loreto Chaparro tanto por su rango vocal, como por los versos que recita.

Como muestra de su madurez, la instrumentalización es fluída y detallista, en un inicio podría cometerse el error de considerarlos como una versión en español de Dream Theater, pero esto queda totalmente descartado al escuchar las atmósferas donde predomina más el jazz/fussion como en "Redención" (Canción subida como muestra) y en muchos tramos instrumentales del cd; aunque el contraste podría ser muy marcado, ellos han logrado que no sea perceptible una vez nos hemos interiorizado en sus melodías.

Matraz es una banda que nos invita a experimentar el regocijo, el cambio, la determinación, la nada, el sufrimiento ajeno; en fin, es un viaje por los sentimientos cuidadosamente recolectados por la banda durante varios años de carrera artística. Actualmente Matraz se encuentra "en reposo" y se espera que algún día Claudio, Loreto, Diego, Marcelo y Jorge nos cautiven nuevamente con otra bella producción discografíca como lo es "Gritaré".

Ampliamente recomendado para los que quieren escuchar progresivo en español de buena manofactura para sentirnos orgullosos de decir: "Made in LA (Latin-America)"

Rated by: ProgGerardo.

]]> http://sirdoomsbadcompany.wordpress.com/?p=672 Fri, 05 Sep 2008 20:31:10 +0000 sirdoom http://sirdoomsbadcompany.wordpress.com/?p=672 Wer gedacht hatte, der US-Wahlkampf hätte keine RPG-technische Bedeutung, hat eindeutig falsch gelegen.

Michael Goldfarb, John McCain's offizieller Blogger und Kampagnensprechern, musste sich ein wenig über die bösen Liberalen aufregen, die McCain's schwelenden Patriotismus in Frage stellen, in dem sie mit Dreck werfen, eine Taktik die man sich bei den Republikanern abgeschaut hat, aber was Republikaner dürfen, dürfen Soviet-Commie-Demokraten noch lange nicht! Im Zuge dieser Antwort ist Goldfrab allerdings ein kleiner Fauxpax unterlaufen.

"It may be typical of the pro-Obama Dungeons & Dragons crowd to disparage a fellow countryman's memory of war from the comfort of mom's basement, but most Americans have the humility and gratitude to respect and learn from the memories of men who suffered on behalf of others."

In Deutschland hätte ein Großteil der Menschen nichts damit anfangen können, in den USA sieht dies anders aus, weil eine riesige Anzahl Amerikaner in ihrer Highschool-Zeit zumindest mal von D&D gehört haben und gerade die US Army eine Bastion der Wargamer und von D&D ist. Und die sind sauer!

Lesen wir hier mal die Antwort eines Kriegsveteranen. Wizards of the Coast waren ebenfalls nicht erbaut. Die Mutterfirma Hasbro fragt sich gerade, warum man denn Geld in McCain's Wahlkampf gesteckt hat, beleidigen lassen hätte man sich auch für lau.

Die Botschaft ist wohl angekommen und es wurde anscheinend sogar ein D&D-kundiger Mensch zu Rate gezogen, um die Entschuldigung zu verfassen.

"If my comments caused any harm or hurt to the hard working Americans who play Dungeons & Dragons, I apologize. This campaign is committed to increasing the strength, constitution, dexterity, intelligence, wisdom, and charisma scores of every American." Michael Goldfarb

Ob Bundesinnenminister Schäuble sich vor der nächsten Bundestagswahl am 27.09.2009 bei den nerdigen Killerspielspielern entschuldigt?

Wenden wir uns nach den mundanen Eichhörnchen nun einmal den übernatürlichen zu. Sind normale Eichhörnchen bereits durch ihre rote Färbung und linkische Natur klar als bösartig und verschlagen zu erkennen, so gibt es doch noch eine Gattung, der man die Verderbtheit am deutlichsten ansieht: die teuflischen Schreckenshörnchen, das scirus dirus infernalis!

dem wir nun bereits die gemeine Eichkatz besprochen haben, kommen wir nun zum urzeitlichen und gefährlicherem Vertreter dieser Art: dem sciurus dirus, dem Dire Squirrel, die Schreckenshörnchen!

Generelle Informationen
Teuflische Schreckenshörnchen stammen aus den schwarzen und gefährlichen Wäldern der Hölle. Sie sind schlanker, sehniger und leichter als gewöhnliche Schreckenshörnchen und ihr Fell ist dunkelrot und schwarz. Es wird geschätzt, dass sie eine weit höhere Lebensspanne als gewöhnliche Schreckenshörnchen haben, auch wenn dies bisher nicht durch Studien belegt werden konnte. In ihrer natürlichen Umgebung der Hölle stehen sie weit unten auf der Nahrungsliste und dienen stärkeren Kreaturen als Beute und Nahrung. Sollten sie durch einen missglückten Zauber, durch Rituale oder durch die generelle Verderbtheit eines Waldes in die Welt gelangen, so dominieren sie jedoch schnell die örtliche Population von Eichhörnchen und kleineren Baumbewohnern. Wenn sich ein teuflisches Schreckenshörnchen mit einem normalen Eichhörnchen oder einem Schreckenshörnchen paart, wird immer mindestens ein teuflisches Schreckenshörnchen aus dieser Verbindung hervorgehen. Diese bösartigen Kreaturen sind äußerst aggressiv und greifen gute Helden an, sobald sie sich in ihr Gebiet wagen, wobei sie Magier und andere leicht gerüstete Gegner bevorzugen. Es wird gemunkelt, dass böse Magier sich bisweilen ein teuflisches Schreckenshörnchen als Vertrauten und Spion erwählen.

Auch wenn die teuflischen Schreckenshörnchen im Vergleich zum mundanen Schreckenshörnchen zunächst nicht sonderlich stärker erscheinen, so sorgt ihre Magierestenz und ihr Hass auf das Gute doch dafür, dass sie zu gefährlichen Gegnern werden können, sofern der Kampf nach ihren Vorstellungen läuft.

Fiendish Dire Squirrel
Small Magical Beast (Extraplanar)
Hit Dice: 1d8 (4 hp)
Initiative: +3
Speed: 30 ft. (6 squares), climb 30 ft.
Armor Class: 16 (+1 size, +3 Dex, +2 Natural Armor), touch 14, flat-footed 13
Base Attack/Grapple: +0/–4
Attack: Bite +4 melee (1d4)
Full Attack: Bite +4 melee (1d4)
Space/Reach: 5ft./5ft.
Special Attacks: Attach, Smite Good
Special Qualities: Evasion, Darkvision (60 feet.), Resistance to cold and fire 5, Spell resistance 6
Saves: Fort +3, Ref +6, Will +4
Abilities: Str 10, Dex 17, Con 10, Int 3, Wis 12, Cha 6
Skills: Balance +11, Climb +11, Jump +5, Listen +3, Spot +3, Tumble +5
Feats: Acrobatic, Alertness, Weapon Finesse
Environment: Woods or any evil-aligned plane
Organization: Solitary or colony (3–6)
Challenge Rating: 1
Advancement: 2–3 HD (Small)
Level Adjustment: -

Combat
Attach (Ex): If a Fiendish Dire Squirrel hits with a bite attack, it uses its powerful jaws to latch onto the opponent’s body and automatically deals bite damage each round it remains attached. An attached Fiendish Dire Squirrel loses its Dexterity bonus to Armor Class and has an AC of 13. An attached Fiendish Dire Squirrel can be struck with a weapon or grappled itself. To remove an attached Fiendish Dire Squirrel through grappling, the opponent must achieve a pin against the creature.
Darkvision (Ex): Darkvision is the extraordinary ability to see with no light source at all, out to a range specified for the creature. Darkvision is black and white only (colors cannot be discerned). The presence of light does not spoil darkvision.The Fiendish Dire Squirrel has Darkvision out to 60 feet.
Evasion (Ex): If the Fiendish Dire Squirrel makes a successful Reflex saving throw against an attack that normally deals half damage on a successful save, it instead takes no damage. A helpless Fiendish Dire Squirrel does not gain the benefit of evasion.
Resistance (Ex): The Fiendish Dire Squirrel has the ability to ignore five points of a cold and fire damage each round, but it does not have total immunity.
Skills: Fiendish Dire Squirrels have a +8 racial bonus on Balance and Climb checks. They use their Dexterity modifier for Climb checks. A Fiendish Dire Squirrel can always choose to take 10 on a Climb check, even if rushed or threatened.
Spell resistance (Ex): Spell resistance is the extraordinary ability to avoid being affected by spells. To affect a creature that has spell resistance, a spellcaster must make a caster level check (1d20 + caster level) at least equal to the Fiendish Dire Squirrel resistance auf 6. If the caster fails the check, the spell doesn’t affect the creature. The possessor does not have to do anything special to use spell resistance. The creature need not even be aware of the threat for its spell resistance to operate. Only spells and spell-like abilities are subject to spell resistance. Extraordinary and supernatural abilities are not.
Smite Good (Su): Once per day the Fiendish Dire Squirrel can make a normal melee attack to deal 1 extra damage against a good foe.

D&D 4 - Fiendish Dire Squirrel
Small natural animal Lurker Level 2  XP 125
Initiative +7 Senses Perception +6; low light vision
HP 26
AC 16  Fortitude 13 Reflex 16 Will 11
Speed 6, climb 6
(M) Bite (standard; at-will)
+ 7 vs. AC; 1d6 damage plus 5 ongoing necrotic damage (save ends).
Attach (standard; at-will)
The Fiendish Dire Squirrel attaches itself to the target and automatically deals damage until ripped of. A Dire Suqirrel can be ripped of with a successfull attack against its reflex save, which does 1d8 plus the strength modifier from the “helper” damage to the target, the squirrel was attached to.
+5 vs. Reflex; 1d6+2 damage
Alignment Unaligned Languages -
Skills:Athletics +10, Stealth +10
Str (10) Dex (16) Wis (12) Con (8) Int (2) Cha (6)
Fiendish Dire Squirrel Tactics
Try to attach to enemy, bite him and do ongoing damage, then retreat and repeat after save ends effect.

Earthdawn - Dämonisches Schreckenshörnchen
Attribute: GES 6 STÄ 4 ZÄH 3 WAH 5 WIL 3 CHA 4
Initiative 6
Angriffsanzahl 1 Angriff 6 Schaden 6
KWSK 5 MWSK 8 SWSK 4
Anzahl der Zauber: 1 Spruchzauberei:6  Wirkung: 8, siehe Regeln
Rüstung: 0 Mystische Rüstung: 6
Niederschlag: 4 Erholungsproben  1
Todesschwelle: 20 Verwundungsschwelle: 4 Bewußtlosigkeitsschwelle: 16
Laufleistung im Kampf: 40 / 40 Klettern Normale Laufleistung: 80 / 80 Klettern
Legendenpunkte: 55
Ausrüstung: keine
Beute: Unbeschädigtes Fell ist 25 Silber wert.

Regeln: Wenn dem Dämonischen Schreckenshörnchen eine Spruchzaubereiprobe gegen die MWSK des Ziels gelingt, so verursacht es Stufe 8 Schaden extra, gegen den nur die Mystische Rüstung schützt. Dies zählt nicht als Aktion.

Savage Worlds - Fiendish Dire Squirrel
Attributes: Agility w10, Smarts w6 (A), Spirit d8, Strength w6, Vigor w6
Skills: Climb w10, Fighting w6, Guts w4, Notice w10
Pace: 6 Parry: 5 Toughness: 4
Special Abilities:
Size -1: Dire Squirrels are about the size of a dog.
Bite: Str + 2 aka Str + d4
Attach: With a successfull raise on the attack roll, the Dire Squirrel attaches itself to the opponent. It may attack as usual, but any attack against the squirrel uses the Innocent Bystander-Rules for the unlucky target the squirrel is attached to. Tearing the living squirrel of does 1d4 (plus strength of the person who rips the squirrel off) damage to the squirrel’s target.
Infravision: Half penalty for poor light vs heat-producing targets.
Smite Good: As an action a Fiendish Dire Squirrel may call upon his evil powers to smite an non fiendish enemy. The target must make a Spirit roll or ist shaken. An 1 as results kills an minion or does a wound to a Wild Card.
Resistance: The Fiendish Dire Squirrel does not take a wound from further Shaken results, but the damage type must be fire, ice or magic. Other damage types do normal damage.

I'm not a super, pen-holder junkie, hiked-up pants nerd. I'm a normal guy who just wants to get some good folks together around a table with Mt. Dew and pizza and play some Dungeons & Dragons. What's not to like about that?

If there is an interested body out there, even to play online via iChat or such, respond.

Please.

Buddha will praise you.

I've never played online, however I'm willing to try and learn, one on one, or one on two may be best to start so I can get my feet wet in the online DnD world.

Desta forma eu poderia criar um personagem Guerreiro/Mago Eladrin mais convincente, ou mesmo um Ladino que tenha sido expulso de uma escola de magia. O mais interessante é o fato de que os backgrounds não têm requisitos (ou custos), como talentos específicos.

No entanto, uma destas novas características ressaltou uma incoerência desta nova edição:

Ferreiro da Guerra
Benefício: Você pode construir suas próprias armas e armaduras, desde que possua as ferramentas e matéria-prima necessárias. Forjar uma arma requer dois dias, e fabricar uma armadura quatro. No entanto, isto não confere uma vantagem econômica. O preço final do item é o mesmo que o preço de compra deste item. Mas você pode conjurar rituais de Criação durante a fabricação se possuir o talento necessário para isto.

O problema a que me refiro se deve ao fato do personagem ter de dispender dois dias de trabalho e matéria-prima equivalente a 15 po para fabricar uma espada que, no mercado custará somente 15 po. Infelizmente, como cita o artigo, não há vantagem econômica.

Ao contrário, quando um personagem encontra uma velha espada perdida numa masmorra e tenta negociá-la com o ferreiro da cidade, o Livro do Mestre sugere que o personagem lucrará somente 1/5 (um quinto) do valor do item. Realmente há uma grande falha econômica aí.

Acredito que este sistema tenha se baseado em vários jogos de tabuleiro (como o Banco Imobiliário) e/ou online (como o World of Warcraft) que utilizam regras semelhantes para dar agilidade ao sistema. No entanto, ao ganhar agilidade, se perde um pouco da diversão.

Se o seu grupo estiver realmente interessado na fabricação de seus próprios itens (mundanos ou arcano), sugiro duas regras "da casa":

1. Testes Sociais: obter recursos mais rentáveis podem exigir testes de Diplomacia (ou Blefe) contra os mercadores. Isto pode reduzir o preço da matéria-prima que o personagem está comprando ou aumentar o valor do item que está vendendo; e

2 Buscas: conseguir metal para fabricar a espada em questão pode ser fácil através do mercador local, mas pode ser lucrativo encontrar uma mina e garimpar seus próprios recursos. E isto obviamente pode levar a outras aventuras.

Hasan pulled himself up from over the slain great cat. He waited to catch his breath, then said, “My new companions, we have traveled far together in this deep. It is clear we are now coming to where we must end our journey. For me, I must end it now, in either success or death. For you, no such urgency is at stake.”

The Siswa elf saw the exagerated eyerolls Feldard and Nicolai exchanged. Nonetheless, Hasan continued, “Hear me out. As we face the sisters or their accursed successors, we cannot prevail if we cannot count on one another. Nobody who leaves now would face my scorn, for we will face a terrible foe. But for those who will join me in opening that door,” Hasan gestured as dramatically as he could, this role was really growing on him, “for whatever reason, be it glory, justice or mere curiosity, must pact with me to not turn back from what we face, or we shall sink faster than a skiff with a rotted plank. Come now! Let’s go.”

The elf spun toward the door, armed with his pathetic blades, an enchanted ring and torque, and a firmly set jaw.

For a moment, the dwarf considered making mockery of the elfs attempt at a stirring speech, but something of the mans’ firmly set jaw gave him pause. Instead, Feldard thumped the handle of his axe on the floor three times. “I’m in.”

Maruc slapped Hasan oh the shoulder in a comradely fashion. “Halav has guided us to you, doubt not His wisdom. We are chosen for this purpose, have faith in your friends we will stand at your side.Or possibly right behind you in some cases.” He turned a winked good naturedly at Nicolai and Miklos.

Nicolai squinted and rubbed his eyes. The elf’s words chimed not at all with him. He was still trying to work out what the point of all this was. Noble, yes but … he guessed it was the thrill of the unknown that drove him. That and trying to stop these people from committing suicide. Talking of that he checked the door.

Satisfied the door was safer than what lay beyond Nicolai stepped aside and allowed the others to continue.

The priest backed out of the way and allowed Hasan and Feldard to breach the door. He braced himself behind his shield half expecting some blast of sorcery. Miklos filed his wand away and waited to counter what magic the witch might through at them.

On the other side of the double doors was a 20-foot square room bathed in soft golden light. Glowing 15-foot wide silver arches opened through the north and south walls. A pair of steel doors, carved with more elven decorative woodland patterns, stood across from them in the center of the west wall.

Beyond the north arch lied what must be thousands and thousands of gold pieces, giant gemstones and ornate jewelry, all overflowing from exquisitely carved chests. A glowing domed sealing sent reflective light bouncing off the polished marble floor and treasure horde.

The room through the south arch was identical to the north, but it is empty.

As Nicolai surveyed the room for any threats, he noticed some Elven writing above the northern arch.

« Architecture et développement durable », manifestation inscrite dans le programme officiel de la Présidence française de Union Européenne et organisée sous l’égide du ministère de la Culture et de la Communication. Le Forum européen des politiques architecturales, associé au centre d’architecture arc en rêve à Bordeaux, propose une rencontre ouverte à des professionnels de toute l’Europe avec pour ambition de lancer une dynamique d’échanges des savoirs et savoir-faire, en matière d’architecture articulée à l’objectif de développement durable. Il s’agit d’entreprendre un travail critique, produire de nouveaux modes de pensées, générer de nouvelles façons de faire, et nourrir les modes de gouvernance, les politiques architecturales et urbaines.

Pré-programme :

http://www.efap-fepa.eu/dbfiles/news_0129_fr_pre-programme%20250708%20FR.pdf

ENVIRONNEMENT. La création d'une filière bois-énergie sur le site de Massugas [Gironde], pionnier dans le département, va permettre de réaliser des économies collectives

«Nous sommes là dans la réalité, véritablement au cœur du développement durable, qui associe le respect de l'homme et de l'environnement au développement économique. Et ce n'est pas encore très commun en France », soulignait Philippe Madrelle, président du Conseil général, lors de l'inauguration, à Massugas, en présence de nombreux élus et techniciens girondins, des plates-formes de compostage et d'approvisionnement en bois énergie.

Cette dernière est, de fait, la première réalisation de ce type dans le département. C'est également un bel exemple de mutualisation de moyens entre l'Union des Syndicats pour le Traitement des ordures ménagères (Ustom) et le Syndicat interterritorial du Pays du Haut Entre-Deux Mers (Siphem). En effet, depuis quatre ans, ces deux organismes ont travaillé ensemble et réussi le pari de la mise en place d'un tel outil, à la fois performant et innovant.

La plate-forme bois énergie vient compléter les installations existantes par la construction d'un bâtiment de stockage et partagera avec l'Ustom de nombreux outils et matériels, notamment les camions de transport. En s'inspirant des exemples existants ailleurs en France, en s'appuyant sur un groupe de travail regroupant les exploitants forestiers, les collectivités, le Siphem et l'Ustom, la plate-forme de Massugas est devenue un outil essentiel pour maîtriser en quantité et en qualité l'approvisionnement des communes en bois énergie.

Neuf cents tonnes de plaquettes de bois, dès la première année, transiteront par le site et alimenteront dès cet hiver les chaudières des bâtiments communaux et privés des communes de Gironde-sur-Dropt et Pellegrue.

Or dans le haut Entre-deux-Mers, d'autres projets de réseaux collectifs de chaleur fonctionnant au bois sont déjà à l'étude, coordonnés par le Siphem, qui devrait rapidement faire passer la distribution à près de 4 000 tonnes par an.

Un coût inférieur. Michel Feyrit, vice-président du Siphem chargé du pôle bois-énergie, élu de la commune de Mongauzy, est également directeur de l'Agence locale de l'énergie de l'agglomération bordelaise et de la Gironde. Cet ingénieur énergéticien a participé très activement à la mise en place du projet.

« L'un des objectifs du Siphem est d'axer le développement local sur les ressources locales », précise-t-il. « Or aujourd'hui, la totalité de l'énergie consommée par les quatre cantons du Siphem, La Réole, Sauveterre, Monségur et Pellegrue, provient de l'extérieur et avoisine les 35 millions d'euros par an. L'idée était d'en produire une partie sur place, et donc d'en tirer des bénéfices tant économiques qu'écologiques ».

Pour cela, il a fallu imaginer tout le processus, de la récupération du bois à la livraison, en passant par le broyage, le stockage et le transport des plaquettes, et imaginer chaque étape une par une. Encouragée et soutenue financièrement par le Conseil général et la Région à près de 50 % des investissements, cette réalisation permettra de livrer la plaquette bois à un coût inférieur de 20 % au marché constaté en Aquitaine.

Denne her spilgang har haft voldt mig en del vanskeligheder at forberede. Dels var der nogle yderst åbne faktorer, som gjorde det særdeles vanskeligt at planlægge de mange mulige forløb i kampagnen. Dels repræsenterer denne del af kampagnen en overgang fra "de unge år" til "de(t) mellemste år", hvor en stribe plots er blevet afrundet og kulminerer med spilpersonernes indlemmelser i de hemmelige loger. Hertil kommer, at den baggrundstråd, der hele tiden har kørt i kampagnen (Krigen) endelig begynder at vokse frem, og jeg ønskede at introducere en stribe nye baggrundselementer til kampagnen. Der vil derfor være en masse historiske noter i dagens spilgang. De er på ingen måde tilfældige, og de betyder meget for dagens politik i Glantri, hvilket dagens begivenheder vil vise. Så lad os begynde på et meget, meget langt referat.

Kronologi og handlingsforløb

Når jeg i det følgende beskriver handlingen, skal det nævnes, at der krydsklippes aktivt mellem de forskellige to tråde i handlingen, og at for dramaets skyld var der en større flashbackscene i den ene handlingstråd. Den ene tråd følger Aevilja, Cornelis og Dr. Achard, der udstationeres ved Fort Monteleone i det sydlige Glantri i grænselandet mellem de to elverfyrstedømmer (Belcadiz og Erewan), ikke langt fra grænsen til De ødelagte lande, som er en region overrendt med alskens troldtøj. Christina spillede i denne tråd dels sin Sekundærkarakter Trevor og dels officerstroldmanden Hugo Volgay, der er en birolle fra sidst, vi spillede sommerferien (hvilket er fra før denne blogs tid). I den anden tråd følger vi Nadya, der skal på sommerferie med hendes Oldemoder og med hendes granfætter Mikac - denne spilles af Kenneth, da han spillede Mikac under sidste sommerferie (igen fra før bloggens tid). De andre spillere havde ingen aktive roller i denne tråd. Det skal lige nævnes, at den første sommerferie, vi udspillede, bestod af fem forskellige parallelle handlingsforløb, det tog adskillelige biroller og spilgange at komme gennem hele sommerferien (Cornelis udstationeret i hæren, Andrewuthram på en mislykket dannelsesrejse, Aevilja levede det fornemme adelsdameliv, mens Gula måtte tjene sit skoleophold hjem, og Nadya brugte ferien med sin småborgerlige familie og hendes strenge oldemoder).

De to tråde udspillede sig begge i sommeren, men handlingen udspilledes ikke samtidigt, men det var underordnet.

Før sommerferiens begyndelse

Men først et levn fra sidste spilgang

Vi retconner en smule af handlingen fra sidste spilgang (hvilket jeg omtalte i referatet, at vi ville), og Cornelis springer ud af sengen, hvor han ligger sammen med Suzette. Han har han en ide til, hvorledes han kommer op på Balfours tårn. Troels involverer Suzette, og lader hende blive præsenteret for de andre spilpersoner (giver ham et plotpoint), og han spenderer plotpointet til at ændre på sammensætningen af spells. Herefter kan Cornelis forvandle sin familiar, Dæmring, fra sin hane-skikkelse til en ugle, der kan flyve op på tårnet og indhente de fornødne oplysninger.

Dæmring konstaterer at stjernekonstellationen hænger over Byens teater, og det går i huj hej vilde dyr dertil, hvor troldmandseleverne bryder ind i teatret - ved at Suzette meget belejligt finder et åbent vindue (var det ikke låst for et øjeblik siden?). De sniger sig gennem teatret, men kommer til at aktivere et miniature golem marchband (dvs. magiske 30cm høje "robotter", der spiller højlydt marchmusik), som plager dem hele vejen gennem teatret, indtil de finder en magisk portal. Nadya er vovemodig, hun stikker hovedet gennem, og ser en øde ørkenby, hvor en hed vind er ved at blæse de hvide kalkstenhuse i stykker. I horisonten er en kæmpepyramide, og ved foden af portalen er støvlespor (fra de kejserlige alphatiske spioner, der er kommet i forkøbet). Miniature marchbandet skubbes igennem, og derefter lader troldmandseleverne portal være portal.

(dels er de løbet tør for ressourcer, dels ved de ikke hvor magtfulde deres fjender er, og dels så var vores forrige kampagne en meget lang planescape-kampagne, der baserede sig på den slags uheld der sker, hvis man vader gennem tilfældige portalet. Lige siden har mine spillere aldrig gjort den slags. Planescape-kampagnen var baseret på en collage af postkort, hvoraf adskillelige var fotos af Yann Arthus Bertrand)

Beastlands: Carceri:

Herefter lukkede vi denne tråd. Det er almindeligt, at ikke alle plots bliver fulgt til ende. Er de interessente, så genopliver jeg dem senere.

Indvielser til de hemmelige loger

I Glantri er der syv hemmelige troldmandsloger (Dracologerne, Alkymisterne, Heksene, Illusionisterne/Drømmemestrene, Runemestrene, Nekromantikerne og Elementarikerne - underopdelt i Ild, Jord, Vand og Luft), som enhver troldmand gerne vil være medlem af, da det giver ekstra fordele og særlige evner (en ting fra det oprindelige Glantri-supplement: Principalities of Glantri). Ganske vist er de fleste hemmelige selskaber domineret af en etnisk gruppe eller et specifikt adelshus, men det er ikke konskvent, og det betyder, at mange troldmænd har alliancer, der går på tværs af deres etniske grupper og deres adelshuse. Hvilken betydning, det får for vores spilpersoners loyalitet, kommer vi til at se nærmere på.

De hemmelige loger er lidt som Odd Fellow og frimurerne. Vi ved, at de er der, og vi kender nogle medlemmer, men er langt fra sikre på deres fulde omfang, og vi meget lidt om noget, hvad de foretager sig. Indvielser er en vigtig ting, og det skal også inddrages i kampagnen. (Indvielser er noget, jeg har spillet meget med i mine kampagner. I min nephilim-kampagner er indvielser til de større grader af hemmeligheder et fast element).

Aevilja havde endnu ikke endeligt besluttet sig for sin indvielse. Som alphater vil det passe ind i traditionerne, at hun lader sig indvie til Elementarikerne (luft), og hun har i Andrewuthrams efterladenskaber fundet det nødvendige materiale til at afpresse Lord Urbaal til at lade hende indvie.

Dr. Henri Achard er allerede indviet i alkymisternes loge. Hans mentor er den maskerede Romero fra Averoigne. Cornelis har sin patron, Baron Pieter Vandemaar, så hans indvielse er sikret, og Nadya har kæmpet hårdt for at heksenes loge anerkender hende som værende tidligere discipel under Lucien Detonato, hvorfor hun er kvalificeret til at være giftblanderske hos dem.

Cornelis' indvielse

Under Den store troldmandsskole (bygget i 845-875) ligger Kongegravene, der stammer helt tilbage fra den tid, da Flaamlændingene i 395 grundlagde deres rige, og da de i 450 grundlagde hovedstaden Braejr, der siden blev omdøbt til Glantri efter Lord Alexander Glantri, der i 828 besejrede alphateren Halzunthram, og derved afsluttede 40 års borgerkrig, og i 829 grundlægger Republikken Glantri. Braejr omdøbes til Glantri by.

Cornelis sættes stævne i Kongegravene, hvor medlemmer af Ild Broderskab - en sammenslutning af patriotiske flamlændinge, der også er troldmænd, og som også er medlemmer af Ild-Elementarikernes Loge - er samlet for at indvie Cornelis. De er iført de traditionelle gyldne rober, og som dertil også bærer Gyldne Masker til Cornelis' store fortrydelse. De byder den unge aspirant velkommen, og der aktiveres en magisk cirkel, som sender Cornelis til en anden verden. Han ankommer i et særdeles varmt stenkammer, hvor han konfronteres med fire forskellige vogtere (den store og stærke, den lille og vævre, den selvsikre og den nervøse) skabt af levende flammer, iført sorte smedejernsrustninger og kæmpemæssige klinger, hvorfra dråber af smeltet jern flyder. Cornelis vælger den udgang, hvorfra den store og stærke af vogterne kom fra. Han kommer ud på en plads i en forladt by, hvor en enorm varme farver fliser rødglødende, hvor bygningerne er formet af obsidian og hvor horisonten synes at være et massivt bål. Han er i ruinerne af en ældgammel flamsk by på Ild-elementplanet.

Han fortsætter henover pladsen til fire piedestaler, hvor de fire vogtere står anbragt. Den udvalgte vogter træder ned og udfordrer Cornelis til kamp. Sværdene brager imod hinanden, men vogteren er absolut den stærkeste, men ved hjælp af pyroteknik (maximized og enlarged på elementplanet) sniger den sårede Cornelis sig rundt om vogteren og overtager dennes piedestal. Herefter åbner sig et vista, hvor Cornelis kan se den oprindelige verden, som alphaterne og flamlændingene stammer fra.

Vistaet:

En verden, hvor en kunstig atmosfære udspænder sig mellem adskillelige af solsystemets planeter. En verden underlagt den alphatiske kultur, men hvor en fejde om hvilket element, der er bedst, luft eller ild, i det dekadente og magtfulde alphatiske samfund bliver til en krig, da kong Alphaks afgør, at luftens element er bedst. De to fraktioner kaster sig ud i en ødelæggende krig, hvor til sidst slipper Luftens fraktion så voldsomme kræfter fri, at hjemplaneten flås i småstykker. Ild fraktionen flygter ind på Ild-element planet, hvor de er forbandet til at strejfe om i århundreder, indtil de i året 395 endeligt slipper ud og ankommer til Mystara-verdenen, hvor de slår sig ned i det nuværende Glantri. Luft fraktionen er i mellemtiden rejst med en flåde af luftskibe gennem universet, indtil de ankommer Mystara-verdenen, hvor de slår sig ned og grundlægger deres Alphatiske Imperium (hvilket skete i året 1000 før kroningen af den første kejser i det Thyatiske Imperium - og vi er i året 1005 efter).

Herefter vender Cornelis opmærksom tilbage til pladsen, nu beriget med en indsigt i sit folks ophav, og han vender tilbage til portalen, hvor der pludseligt venter ham en Kejserlig Alphatiske soldat med et fortryllet spyd - men Cornelis er den hurtigste, og med sine Flammende Hænder eliminerer han soldaten, hvorefter dennes illusion krakelerer, og indenunder er en alphatisk skoleelev, bundet og bastet, og nu død for Cornelis' hånd. Herefter vender han tilbage gennem portalen til Kongegravene, hvor han indvies i Ild-elementarikernes første hemmeligheder.

Nadyas indvielse

Nadya dukker op i haven på Skolen, hvor hun før har haft stødt ind i Heksenes loge. Her dukker fire formummede skikkelser op, og nægter hende adgang, indtil hun kan bevise sin ret. Det kan hun heldigvis, da hun har udvirket en potent giftdrik takket være Apotekerens Bog (magisk væk med bl.a. kætterske opskrifter). De manifesterer en magisk portal, som de træder igennem, og sidst følger Nadya, og hun træder ind i en lun sommernat i en lysning omgivet af nåletræer og stenstøtter - faktisk en art stonehenge, hvor der i midten står et granitalter. På himlen hænger månen, fuld og rund.

Derefter vågner hun op igen i Skolens have, hvor en belcadiz-elver præsenterer sig som Johanna, og at hun er Nadyas mentor, og hun fortæller, at hun ikke er bange for Nadya trods dennes noget uortodokse indvielse. Hvad der er sket ved kun de ældre medlemmer af logen ...

(men der blev gættet på at det måtte have med Nadyas lykantropi at gøre)

Sommerferien begynder

Begivenhedstråd 1: Cornelis, Achard og Aevilja

Soldaterkammerater

Aevilja har besluttet sig for, at hæren er den bedste vej uden om problemer, så hun går til Cornelis, der straks tager hende til sin mester fra første skoleår, den militante Jerger Wütten, der netop er ved at forklare glæderne ved hæren for en gruppe elever, og da Cornelis ankommer, fremhæver ham som et lysende eksempel, og derefter beder Cornelis tage eleverne med ned til Dr. Achards rekrutteringstelt på Alexander Plads. Herefter forhører Jerger sig ud i Aeviljas evner - hun kan hverken ride eller svinge et sværd, men hun har en pæn håndskrift - hvorefter han udfærdiger en skrivelse til hende, som han forsegler, og beder hende overrække Dr. Achard.

Aevilja er vældigt nervøs for indholdet af skrivelsen, og jeg spørger Marie-Luise om Aevilja vover at bryde seglet og kigge i brevet. Men Aevilja er standhaftig, hun bringer brevet ulæst til Dr. Achard, der læser brevet og konstaterer, at Jerger finder Aevilja bedst egnet til Embedsværket i Glantri By, og at hun derfor skal udstationeres i hovedstaden som sekretær. Det vil Aevilja aldeles ikke, og Dr. Achard kommer til at tabe brevet i en spand vand, så blækket løber, og derefter udstationerer han hende ved Fort Monteleone, hvor han selv og Cornelis skal hen (og Aevilja hørte ikke mere den sommer om, at hun skulle være udstationeret et andet sted).

Arcanium

Trevor (Christinas sekundærperson) er i Glantry By til det årlige Arcanium, som er en fire dages troldmandsfestival, som vismændene ikke kan fordrage for i disse dage udveksler troldmændene hemmeligheder i et væk, hvormed de trænger ind på vismændenes områder. Undervejs render Trevor ind i Familien Baelic fra Bramyra, dvs. Andrewuthrams forældre, der er i byen for at finde deres forsvundne søn. Trevor indvilliger i at organisere en større eftersøgning af deres forsvundne søn.

Jeg åbner scenen med at fortælle om Arcanium og om Trevors deltagelse ved Arcanium.

Netop som han er på vej gennem folkemængden nede ved torvet, hvor fattige troldmænd faldbyder billige skriftruller med nyeste og bedste version af klassiske trolddomsformularer, render han ind i Cornelis, Achard og Aevilja, mens Hugo Volgay pt. er andetsteds. Nysgerrigt inviterer Trevor dem på et glas øl på nærmeste værtshus, og han spørger dem, hvad der har bragt dem til byen?

Kenneth og Troels kigger nysgerrigt på mig, da de først nu får at vide, at deres spilpersoner er i Glantri, og de har derfor ingen anelse om hvorfor. Jeg lader dem vide, at det afsløres nu via en flashback-scene:

Marsken

En deling soldater er forsvundet i Øvre Goblinia i De ødelagte lande, og hæren har sendt små grupper af spejdere og officerstroldmænd ind for at lokalisere dem. Vore spilpersoner har fulgt spejdernes spor til en diset svovlmarsk, og da de er på vej fra tue til tue i det knædybe vand, hører de brøl fra ogres dybere inde i marsken. De følger lyden, og ankommer til en lille høj, hvor der ruinerne af en ældgammel bygning. Inde i ruinerne er tre ogres, og rundt på højen er stager med de forsvundne glantriske soldaters hoveder.

Vi skifter til "battlemode", og tegner et kort over området. Der rulles initiativ og så videre. I den første del af kampen trænger Cornelis frem gennem marsken til ruinen, mens de tre ogres har haft kastet spyd efter de fremtrængende soldater. Nogle af spejderne er gået ned (de er behørigt navnløse), og Dr. Achard, Hugo Volgay tager sig af spejderne og har haft anvendt langdistance trolddom til at angribe de tre ogres. Imens har Aevilja dækket bagtroppen.

Efter kampen konstaterer Cornelis, at de tre ogres var fastlænkede i ruinen, hvorfor de aldrig kom stormende ham i møde, og at der har været en del udgravninger i ruinen. Lænkerne får Cornelis til at lugte baghold, men for sent! Op ad vandet kommer de svovlgule, bredmundede og bredøjede marskgoblins, der har ligget på lur overalt i det sumpede vand. Hele gruppen er omringet, og de må flygte ind på land, mens Cornelis med sin flammende klinge provokerer gobliner til at give ham opmærksomhed. Efter en lang og hård kamp fordrives de sidste goblinere, og ruinen er endelig i de glantriske soldaters besiddelse.

Under ruinen har der været foretaget udgravninger, og det ikke af humanoiderne, men af glantriere. Der har en gang ligget en hel by, hvor der nu er marsk, men De ødelagte lande er en meget ustabil zone, og på et tidspunkt er det gået galt. Nu er stedet ubeboeligt, og fungerer som jagtmark for marskgoblinere. I kælderen under ruinen er der gravet ned til nogle dybereliggende dypstenshuler, og der er forspod efter en glantriske officersstøvler. Meget modvilligt vover Hugo, Henrik og Cornelis sig derned, men de kan høre et vagt råb om hjælp. Støvlesporene fører endnu dybere ned, og undervejs finder de en magisk cirkel, der er tegnet rundt om en skakt for at holde noget nede i skakten - og med Hugos glimrende indsigt i mørk trolddom konstaterer de, at Cirklen er designet mod Entropiske krafter.

I Mystaras kosmologi er alt konstrueret efter de fem sfærer: Tid, Tanke, Energi, Materie og Entropi, og De Udødelige er organiseret efter disse fem sfærer. Fra entropiens sfære kommer dæmonerne.

Officererne krydser cirklen og vover sig dybere ned, og da Hugo, som den sidste, passerer Cirklen konstaterer han, at den er brudt - men om det er sket, da de krydsede den, eller om det er sket for længe siden, kan han ikke se.

Længere nede kommer de til en drypstensgrotte, hvor væggene er vældige relieffer af skove og blomster, alt sammen i elverdesign, og der er en døråbning i grotten, omkring hvilken er en tekst på elvisk, men den er flere steder dækket af de fremvoksede drypsten. Cornelis forsøger at afdække teksten med sin indsigt i den Erewanske Alfheim-dialekt, og forsøger at sammenholde det med hans indsigt i Skyggeelver-kultur.

I Forgotten Realms er de underjordiske elvere onde, sorte, er anført af kvinder og har en edderkoppefetisch. I Mystara lever der også elvere under jorden, men de er meget blege pga. manglen på sollys, de har ikke en edderkoppefetisch, de er ikke et matriarkat, og de er ikke onde - men de ligger dog i kold krig med overflade-elverne, da de - Skyggeelverne - mener, at de har en fødselsret til at bebo Alfheim, hvilket Alfheim elverne benægter.

Det lykkes for Cornelis at afkode teksten, da det går op for ham, at den skal læses som en Belcadiz-elvisk dialekt. Dele af teksten er til at læse: "I katastrofens år ...", "fire [elver]klaner ... Gelbalf, Truedyl, ..., ...".

Så tager vi en historie-lektion mere:

Katastrofeåret antages af de lærde at være året 1700 før kroningen af den første thyatiske kejser, dvs. 2095 år før flaamlændingenes ankomst, og 2705 år før nu. Følgen bliver, at Belcadiz-elverne var de første i Glantri sammen med tre andre elver-klaner, hvoraf to hedder Truedyl og Gelbalf. Omkring året 730 ankom Belcadiz-elverne sammen med Erewan-elverne, men deres sammenhold varede kun få årtier, så splittedes de op i de to klaner igen. Belcadiz-elverne har alle dage erklæret, at de er de oprindelige indbyggere, og de udtaler sig aldrig om, hvor de har været i de mellemliggende år.

Mystaraverdenen har en usædvanlig og meget kringlet historie, som fansne af settingen har brugt mange krafter på at få styr på. Det er en af de mest detaljerede historier, som strækker sig over adskillelige årtusinder, og jo længere tilbage i tid, man kommer des flere nye nationer og fremmede folk springer frem - alle sammen ting, der er forsvundet i kampagne-verdenens nutid, men som har efterladt sine spor i ruiner, legender og guddomme - dvs. De Udødelige, for i Mystara-verdenen er der ikke guder, men derimod De Udødelige.

Herefter vover troldmændene sig gennem åbningen, og de begiver sig ned af en tunnel, som de bemærker lyse grønt af egen kraft. De dæmper lyset for at studere lyskilden nærmere, og netop da bevæger en mystisk kraft sig forbi dem. De når lige at fange et glimt af det - det ligner nærmest en sky af flydende sølvpartikler, der har taget form efter officerstroldmand. Så er det væk.

Kort efter finder de den døende officerstroldmand. Han har et par sorte aftryk efter en hånd på sig, som om en levende ild har haft rørt ved ham, og hans kød på kroppen er bleghvidt, det hænger dødt på hans knogler, og hans hår er ved at falde af ham. Han er døende, og han hvisker, at Broderskabet sendte ham, da de ikke modtog flere beskeder fra udgravningen i "klostret", og de sendte ham derfor for at finde "Kilden". Tingen, der overfaldt ham, strålede som solen.

Jeps, der er ingen tvivl om, at der lægges i kakkelovnen til et større mysterium, selvom enhver der har haft smuglæst Glantri-materialet vil have en rigtig god ide om, hvad der foregår. Dette mysterium vender vi tilbage til om et levels tid eller to i kampagnen. Så dele kommer til at være uforløst lige nu.

De tager den døende officer med tilbage, men han udånder inden han når ud af grotterne. Ikke desto mindre tager de ham med hjem, ikke så meget for at sikre en anstændig begravelse, som for at nekromantikerne kan afhøre ham nærmere. Hjemme i Fort Monteleone sker der ikke værre eller bedre end at liget og forhørstroldmanden kort efter forsvinder sporløst. Det eneste man fandt ud af, var at afdøde ikke var udstationeret ved Fort Monteleone, men at nogen måtte have sendt ham på den hemmelige mission. Kort tid efter cirkulerer der rygter på nærliggende landevejskroer om mystiske dødsfald, hvor ofrene har mystiske brændmærker, deres kød er dødt og deres hår falder af.

Cornelis, Hugo, Aevilja og Henrik sendes derfor på en hemmelig mission for at standse monstret.

Glantri by - til ære for Frederik Barth

Og det spor førte dem til Glantri By, og vi er tilbage ved spillets nu.

Hugo, Henrik og Cornelis har indviet Trevor i baggrunden for deres mission, da han forhåbentlig kender noget til de elverruiner, de fandt i marsken, og Trevor opsummerer kort indholdet af foregående historielektion - for rent stringent er det kun selve missionen, der er hemmelig, og ikke årsagen. Så mens der bliver efterforsket i mordene på glantriske borgere, så lister folk af sted i andre ærinder:

• Cornelis tager kontakt til sin loge, og lader et par flaamske medlemmer forstå, hvad der er fundet. For flaamlændingene er det et angreb på deres fødselsret til Glantri, som landet oprindelige indbyggere.
• Aevilja skriver til sin "tante" Arbana Jerbat, og fortæller hende om fundet af ruinerne. De glantriske alphatere er rivaler til flaamlændingene, og deres forhold er anstrengt under den krigen mellem det kejserlige Alphatia og de glantriske fyrstedømmer, og et angreb på flaamsnes førstefødselsret har sin interesse.
• Nadya lader sin loge kende til fundet, og hendes mentor er Belcadiz-elveren Johanna, der straks lader sine fæller kende til fundet (foruden logen naturligvis), da Belcadiz-elverne er meget interesserede i beviser for deres påstand om at være de første i Glantri.
• Dr. Achard lader alkymisternes loge kende til fundet, og han overlader nogle af de prøver, han tog fra den grønt lysende væg, til sin mentor, Romero fra Averoigne, men ikke længe efter bliver Romero fundet dræbt, som om han var eksploderet indefra, og hans bogsamling og prøver stjålet. Alkymisternes loge er på stedet for at identificere morderen, anført af en højtrangerende alkymist, der forbliver anonym, som Dr. Achard må udlevere sine resterende prøver af den grønt lysende væg (og dog beholder han en enkelt lille rest). Efterfølgende får han tildelt en ny mentor, den krondahariske Tengli, der er temmeligt sær.
• Trevor meddeler straks sine informationer videre til Erewan-elverne, som straks reagerer på informationerne, da fundne kan ændre på magtbalancen mellem de to elverklaner. Det konstateres også, at efterkommerne af de to alphatiske element-faktioner er i krig igen med hinanden. Sidst ødelagde de hele deres hjemverden - hvad vil det ikke afstedkomme denne gang?
• Hugo lader sin loge kende til missionen, nu hvor alle andre har gjort det samme. Nekromantikerne og averoigneserne får således også kendskab til fundet i marsken, selvom ingen af dem har nogen direkte interesse i fundet.

Rent praktisk skete tingene ikke i denne rækkefølge, men derimod ind i mellem den almindelige efterforskning i Glantri By (se næste afsnit), men introduktionen af logerne har givet et ekstra lag af tilhørsforhold: Indbygger i Glantri, Etnisk gruppe i Glantri, Adelshus, Slægt og nu Loge. En række af tilhørsforholdene overlapper - eller rettere kan overlappe, men det er langt fra garanteret, så selvom de fleste i hekselogen er Belcadiz-elvere, så kan andre, som f.eks. Nadya, der er boldaver, være medlem, og ligeledes er adelsfamilien Baelic, der er af alphatisk ophav, sidende i lenet Bramyra, der har en overvejende krondaharisk/ethengarisk befolkning osv.

Følgen af rygtet, der spredes som en løbeild gennem Arcanium-festivallen, er, at pludselig søger en masse troldmænd at komme syd på. Overalt hviskes der i krogene, og mange kan se, hvordan magtbalancen i landet er kommet i vanskeligheder. Vore hovedpersoner beslutter sig for at hente flere oplysninger i Skolens bibliotek, og vi har en særdeles munter episode, hvor de finder bibliotektet fyldt med ligesindede troldmænd, der alle spionerer på hinanden, og det bliver noget af en øvelse at finde de rette værker uden at vække alle andres mistanke.

Undervejs opdager Cornelis, at på de relieffer, han fandt i grotterne, vokser en lidt usædvanlig rose. Der findes kun en rose, der minder om den, nemlig Belcadiz-elvernes sorte roser, som de bragte med sig, da de ankom til Glantri, og ligesom deres bortrejse holdes hemmelig, lige så holder de teknikken bag deres sorte roser hemmelig.

Det mystiske væsen - en x-files episode

På et tidspunkt dukker der et rygte op om, at vismanden Ringdak fra Krondahar er død på mystisk vis. Han har mærkelige brændmærker, hans hår er faldet ud og kødet er underligt dødt, nærmest faldet af knoglerne. Straks kaster vore troldmænd sig over sagen. Afdøde varetog Den fornemme og meget alsidige samling af sten, klipper, og de sedimenter, som klippen afsætter i landskabet.

Imidlertid er det ikke lige til at komme ind. Vismændene bryder sig ikke særligt meget om troldmænd, og slet ikke under festivallen Arcanium, hvor troldmændene i et væk udveksler hemmeligheder, og de er slet ikke interesserede i nysgerrige, retsskafne troldmænds efterforskning i nyligt og på mystisk vis afdøde vismænd - og da Cornelis møder sin storebror, vismanden Jan van der Haarse, går det helt galt, og denne tilgang må opgives. I stedet forsøger Achard at indynde sig, men det komplekse registrerings og indekseringssystem, som vismændene anvender sender ham i den gale retning, og alt hvad ender med at konkludere er, at der fornyligt blev modtaget en stor samling af sten og klipper fra det sydlige Glantri, og da Samlingen er 3-5 bagud i sin katalogisering (men sten går ingen vegne), så vil det tage noget tid førend man når frem til den rette kasse. Til sidst forsøger Hugo sig med sin trolddom at snige sig ind i stensamlingen. Maskeret som en vismand får han sneget sig forbi de vogtende vismænd, og han kommer ind i den forladte stensamling, som har været lukket for gæster siden dødsfaldet, og han finder frem til de ikke-katalogiserede sten, og særligt til den kasse, der ankom fra det sydlige Glantri. Han tvinger kassen op, og da han kigger ned, rejser der sig et væsen af flydende sølvstøv, der for en kort stund brænder som solen ...

Den årvågne Cornelis har bemærket det kraftige lysglimt oppe fra stensamlingen, der er anbragt i troldmændenes tårn, og da han haster derhen, høres voldsomme eksplosioner fra tårnet. Alt er kaos, og i vismændenes gård vrimler det med folk, men ingen er kommet til skade. Nogen har fået hele etagen med stensamlingen til at eksplodere, men inden da blev de vismænd, der var i området teleporteret ud.

Nu står vismændenes tårn og svajer, men Glantris fornemmeste haster tårnet til undsætning, og stabiliserer det med trolddomsmurværk. (Rygter ville at en kejserlig alphatisk spion havde kapret en flyvende kost og torpoderet vismændenes tårn ...). Da Cornelis har sikret sig, at hans bror ikke er kommet til skade - hvad han ikke er - forlader han stedet.

Achard, Cornelis og Aevilja bliver nogle dage mere i Glantri By, men da der ikke er flere tilbageværende spor at følge op på, og da der ikke sker flere mystiske dødsfald (af den art), betragter de missionen som afsluttet og vender tilbage til deres poster ved Fort Monteleone.

Belcadiz-elverne rykker ud

Da de langt om længe når frem til Fort Monteleone konstaterer de, at fortet er så godt som ryddet for soldater. Enhver Blecadiz-soldat i fortet (og de udgør størstedelen) er blevet flyttet ud af fortet, og de er på ordre fra Belcadiz-elvernes fyrstinde blevet marcheret ind i De ødelagte lande for at erobre ruinen, der satte det hele i gang.

Mens vi venter på krigen

Den næste tid i lejren går fredeligt, men så begynder det at vrimle med flygtninge fra de nærliggende landsbyer. Alle fortæller de, at deres landsbyer hærges af mystiske monstre. Krigen er endelig nået frem til Glantri. Kejserlige alphatiske troldmænd er ankommet de det skjulte, og de hidkalder alskens troldtøj til at hærge landsbyer og ødelægge marker. De tilbageværende tropper i Fort Monteleone bruger resten af deres sommer på at være et konstant togt fra landsby til landsby for at udradere monstre og beskytte landsbybeboere. Samme finder sted i resten af Glantri.

Begivenhedstråd 2: Nadya

Den sorte karet

Sommerferien er begyndt, og Nadya skal på ferierejse med Oldemoder og granfætter Mikac. Oldemoder har fremskaffet en særlig karet. En smuk, sortlakeret karet, der trækkes af fire fyrige, sorte hingste. Kusken er en ranglet, bleg stodder med et uhyggeligt bredt tandsmil fyldt med skarpfilede tænder. Kareten rejser mod bulder og torden af sted, gnister fyger fra de stålsatte hove og fra vognhjulenes meder. Adskillelige dagrejser klares på en enkelt dag, og med sin lange pisk jager kusken alle vejfarende i grøften, hvis de ikke springer hurtigt nok selv.

På dage er færden gået gennem fyrstedømmet Averoigne og det nyligt oprettede fyrstedømme Morlay-Malimbois, og færden fortsætter mod det vestligste af Glantri.

Ingenmandsland

Færden fører Nadya, Mikac og oldemoder ud af Glantri. De bevæger sig gennem et ingenmandsland, der strækker sig som et bælte mellem bjergkæden Kush Massivet, der ligger syd for, og det gigantiske plateau, Adri Varna, som ligger nord for. Plateauet betegnes almindeligvis Den nordlige ødemark, og det er befolket af barbarisk nomader, vilde menneskestammer og røveriske trolde. Færden gennem ingenmandsland vil føre dem til den nordlige Sindh-provins Peshmir [Jeps, Sindh er Mystara-versionen af Indien].

Undervejs overnatter de en befæstet gård, hvor der bor tre storfamilier under samme tag. De får to små kamre at overnatte i. Nadya bedøver sin granfætter Mikac med belladonna-vin, hvor efter hun iført kyse og natkjole lister ind i oldemoders kammer, hvor hun takket være sin særlige sølvhalskæde fra sidste spilgang - "lånt på ubestemt tid" i Nadyas terminologi - forvandler sig til varulv og æder oldemoder i en mundfuld ... eller deromkring. Derefter lister hun tilbage i sin egen seng.

Næste morgen vækkes hun ved en kvindes jammerklagen, og derefter ved vrede mandsstemmer. Men den jamrende klagen skyldes ikke oldemoders død, men at kvinden har mistet et barn. De vrede mænd prøver at trænge ind i Nadya og Mikacs kammer, og da Nadya kigger ud gennem kammerets lille vindue, ser hun kusken forlade stedet med sin karet i fuld fart. Hun får vækket Mikac, og de flygter ud gennem vinduet, hvor de konfronteres af to karle. Nadya forbander den enes våben, mens Mikac stikker den andne ihjel med sin kårde. Herefter bruger Nadya sin trolddom til at standse bondefamilierne, men uden at dræbe dem. Herefter stjæler de to krikker og stikker af.

I Monster Manual står der alt muligt om at blive Chaotic Evil også videre, når man er varulv. Christina har da også haft spurgt mig angående alignments og des lige, da vi ikke spiller med den slags. Rent praktisk er dette ikke en horror-kampagne, og den udspiller sig ej heller i Ravenloft, selvom både vampyrer og varulve er meget udbredte i Glantri. Det betyder, at jeg ikke har tænkt mig at presse dette aspekt af varulven ned over Christinas karakter. Det skal ikke genere mig at friste Christina til at lade Nadya løse sine problemer med sine varulve-krafter (f.eks. dens øgede styrke, dens skarpe sanser), men om der er et syndefald, en venden sig mod det onde på grund af lykantropien, vil jeg være op til Christina selv at spille, og vi ignorerer derfor alignment-elementet. En anden grund vil vise sig i det følgende:

Morlay-Malimbois

Fornyligt giftede baronen Sire Malachie du Morlay sig med grevinden af Malimbois, og deres to len sammensmeltedes, og de blev oprettet som det tiende fyrstedømme, og det tredje på tre år - de to forrige var Bramyra lenet på grænsen til Ethengar, og Sabelstens-lenet yderst mod øst. Sammensmeltningen af de to len kunne lade sig gøre, da Fyrst Innocenti diMalapietra trak sit krav på at opretholde sin viceroy-titel på Forteresse d'Ylourgne. Herefter holdt varulve-angrebene i Glantri by mod caurenzerne op.

En sen aften, da Nadya og Mikac kommer ridende af en smal skovsti oppe i bjergene, træder pludselig en masse røvere ud mellem nåletræerne både foran dem og bagved dem. På vejen oppe foran Nadya og Mikac dukker en smuk, fyrig, sort hingst op. Den stejler en gang og lader sin manke blafre i vinden. Derefter angriber røverne. Nadya er kvik, hun trækker sin Wand of Fireballs, og eliminerer en god del af flokken.

Den sorte hest forvandler sig til en kentaur, der bevæbnet med et gigantisk forsølvet slagssværd. Han brøler død over varulvene-rakket, og stormer ned mod Mikac og Nadya. Mikac kaster sig i vejen, jeg ruller en crit, og ender med at dele 28 point i skade ud. Mikac går ned og ender på -3 hp. Herefter bruger kentauren (Ichik hedder han) sit greb om heste til at få de to krikker til at komme til sig, og Nadya fejler sit riding-check, så hun ikke kan holde på sin hest. Herefter galloperer Ichik forbi Nadya; han svingende sit sværd, hun anvendende sin "nærkampstrolddom" i form af bla. Vampiric Touch. Ikke desto mindre går kampen imod hende, og hun flygter op i et træ med sin Spiderclimb-trolddom. Ichiks håndlangere forsøger at brænde hende ud af nåletræet, men hun bruger sin istrolddom til at fordrive dem fra træet. Da hun langt senere kommer ned, opdager hun, at de er gået deres vej, og at de har taget hendes granfætter med sig. Blandt de døde røvere, dem der faldt for ildkuglen, finder hun Gulas bror.

Under sidste sommerferie rendte Gula ind i en flok hestetyve og bondeoprørere. En af dem viste sig at være hendes broder. Årsagen hertil skyldes den måde, som Glantri er organiseret: Glantri regeres af et fyrsteråd, og hver fyrste har sit fyrste-len. Inde i fyrste-lenet er der nogle mindre len, der er allieret fyrsten. Uden for fyrste-lenene befinder der sig en række mindre adelslen. Sammenslutningen af disse len udgør et adelshus, og de ældste adelshuse har næsten alle samme etniske baggrund. Nyere adelshuse er ofte langt mere blandet. De bønder, der lever i et len, er lens-bønder, og de er underlagt deres lokale adelsmand, som en art fæstebønder. De bønder, der lever uden for et len, er fribønder. Når der oprettes et nyt len, så fratages de lokale bønder deres status af fribonde, og de opnår i stedet lensbonde-stauts, hvilket naturligvis er for deres eget bedste.

Gulas familie var oprindeligt fribønder, men ved oprettelsen af Bramyra-lenet, blev de lensbønder, og hendes familie fik adelsfamilien Baelic som herrer (dvs. at Andrewuthrams forældre blev herremænd over Gulas forældre). Følgen blev, at hendes bror stak af, da familien Baelic regerede med hård hånd, og han sluttede sig til andre oprørske bønder, som heller ikke vil acceptere at at få frataget deres fribonde-status. Det voldte Gula en del vanskeligheder, da hendes karriere som troldmand finansieredes af en velhavende hestepranger, der ikke selv var troldmand, men som gerne ville sponsorere en. Så Gula var fanget mellem to verdner, og hendes bror havde valgt en helt anden løbebane. Men Gulas spiller har ikke haft mulighed for at spille med os i meget lang tid, og Gula er funktionelt ude af kampagnen.

Så kom Ichik og hans røverbande atter i spil. De er et plotelement fra sidste sommerferie, hvor Gula havde vanskeligheder med Ichik og hans bandes røveri af sølv fra Sortbakkelenet. Undervejs blev Gulas broder optaget i banden, og den forsvandt fra Sortbakke-lenet. Vi har ikke haft hørt noget til dem siden, hvilket primært har skyldtes, at denne plottråd har ligget stille det sidste 1½-2 år.

Ulvenes pagt

(og ellers ingen reference til en eventyrlig film med en beslægtet titel)

Nadya følger sporene efter Ichiks bande for at finde hendes granfætter, og de fører dybt ind i bjergene. Efter langs tids søgen må hun opgive, og i stedet kommer hun til en lille mineby, der ligger langs en flod i en af dalene. De lokale taler kun et gebrokkent Glantrisk, og det med en tyk averoignesisk dialekt, men de byder Nadya indenfor, selvom hun ingen penge har (hun mistede alle sine dukater, da hun flygtede fra gården, hvor Oldemoder døde). Hun får et kammer i fælleshuset, og hun spiser med, når mændene kommer ud fra minen, og alle i landsbyen samles for spise sammen.

Om natten vågner hun, og da hun kigger ud, ser hun en stor flok menneskelignende skikkelser, der sniger sig ud af landsbyen, og ind i skovene. Varulve! Overalt står døre åbent i landsbyen, men de er ikke brudt op, og der ingen dræbte i byen. Nadya vover sig til at ligge sig til at sove igen.

Den næste morgen hænger der frisk kød på stativerne uden for fælleshuset, kvinderne er i gang med at pelse dyrene, og mændene er draget i minen igen. Det går op for Nadya, at livet i byen er anderledes, og hun vover at spørge til det. Kvinderne fortæller, at de ved, at Nadya er en af dem, og at så længe hun overholder Ulvenes Pagt, så er hun velkommen i landsbyen. Pagten gælder for hele fyrstelenet. De tilbyder desuden, at Nadya bor i minebyen, indtil de om en måned skal indtil storbyen for at betale skat til magistraten, så kan hun rejse med dem - det er alt for farligt at rejse alene, da der både er trolde, kæmper og Ichiks bande i skovene.

Således går det til, at Nadya lever et fredeligt liv den følgende måned i minebyen. Om natten drager varulvene ud, og jagter bytte til minebyen, og rovet fortæres i fællesskab. Om dagen går mændene i minen, hvor de graver obsidian, og kvinderne varetager livet i minebyen imens. Nadya bruger sine heksekunstner til at reparere ting, fabrikere trylledrikke og des lige, indtil månede er gået, og hun rejser ind med landsbybeboerne til storbyen, hvor de skal betale skat til magistraten. Beriget med smukke pelse tager hun afsked med dem, og efterfølgende drager selv videre til Glantri by - og undervejs hører hun for første gang om Mesterens invasion af Sindh, og om de hærgende monstre.

Ulvenes pagt

• Aldrig svigte ulve-pakket
• Aldrig jage i landsbyerne
• Aldrig give le cadeau du Loop videre til andre end nærmeste familie
• Altid opretholde kontrollen

De afsluttende bemærkninger

Denne gang har været præget af mange eksterne plotelementer, langt mere end tidligere, og det har formet handlingen. Det har fjernet fokus væk fra spilpersonerne, og mindsket mængden af plotpoint og des lige. Til gengæld er der blevet etableret et helt nyt grundlag af interesser og alliancer, som kommer til at forme det kommende skoleår. Sommerferien har bevidst været en overgangsperiode, og jeg er spændt på at se, hvordan de kommende begivenheder vil udfolde sig.

Tredje skoleår venter forude.

No está en la calidad óptima, pero ya resuelve mientras sale el disco. En cuanto lo tenga rippeado desde el original, aviso. MUY RECOMENDADO.

Pasaron las horas, los sitos, blogs, etc asta que di con este maravilloso buscador, que realiza su trabajo especificamente en sitios como rapidshare, megaupload entre otros. Ademas uno puede especificar que tipo de archivo esta buscando, si es video, musica, software, juegos, documentos o archivos comprimidos.

Asi que ya saben cuando anden buscando algo que sea dificil de encontrar, ademas de que tambien pueden curiosear en los sitios estos, uno nunca sabe que se encontrara jeje

ShareMiner.com.